tirsdag den 7. september 2010

ventetid

Ja det er godt nok trælst med den ventetid, der er når man skal bruge sin forsikring. Jeg har haft en taksator i mit hus, da der er fugt i væggene. Ikke nok med det, så er mine gulve flækket på kryds og tværs, man kan helt få dem til at give efter. Så søndag kom min bror og lavede hul 2 forskellige steder i huset. Det viser sig at gulvene ikke er lavet efter de foreskrifter, der var den gang.

Så nu må jeg vente med tålmodighed på at forsikringen, finder ud af om min ejerskifteforsikring vil dække de skjulte fejl.
Der er nu gået 3 uger uden at jeg har kunnet lave noget i huset, og nøglen til det hus jeg boede i, blev afleveret sidste onsdag.
Jeg håber da at jeg snart kan komme igang med at lave huset i stand, det vil da være dejligt at kunne være på plads inden jul, men ....... lad os nu se.

Jeg var i Viborg til husflidsmesse i lørdags, og fik da handlet lidt, men interessen er der ikke lige nu, og alle mine ting er på et lager, så det er ikke til at komme til at lave noget kreativt.

Ha en god dag

Ingen kommentarer:

Send en kommentar