onsdag den 10. november 2010

Endelig en afgørelse

Så fik jeg endelig en afgørelse fra forsikringen, men....... de havde lige skåret 40.000 kr af tilbuddet fra mureren. Så endnu en gang måtte jeg ringe og sige det ikke kunne være rigtigt, da jeg kun har en selvrisiko på 5.000,00 kr.
Så vente lidt igen, håber at jeg får grønt lys i morgen, for det ville være dejligt, hvis jeg kunne komme til at male væggene, når jeg får juleferie, hvilket jeg har i 14 dage i år. :)

Med udsigten til en lang byggeproces, må jeg hellere komme i gang med at planlægge indbydelser og bordkort til Lines konfirmation. Har bedt Line om at finde ud af hvilke farver hun kunne tænke sig.

Når vi er flyttet ind i huset, er der nok ikke længe til den 1. maj hvor Line skal konfirmeres og så skulle alt jo gerne flaske sig.

I aften skal jeg sy de sidste par vanter sammen, som jeg har strikket på bestilling, og så skal de filtes i vaskemaskinen.
Ha en god onsdag aften.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar