søndag den 24. juli 2011

Endnu en gråvejrsdag

Vejre er ikke det bedste at holde ferie i, men jeg får da lavet lidt.
Min kollega har bestil flere kort, hun er god til at holde mig i gang. Hun hentede disse 2 kort, efter Donna skabelon. de er formindsket, i forrige uge. Hun cyklede hjem efter et par hyggelige timer, skal lige indskyde at hun bor i Skagen ( ca 40 km herfra), ja hun er frisk.


Jeg har også været en del i haven, som du kan se på de næste billeder er der meget græs i alle bede, hvis man kan kalde dem bede. Jeg finder mange spændende blomster.

Sådan ser det hele ud hernede, men efter 4 drøje timer, ser det sådanne ud
Den store hækplante i hjørnet skal ned til min veninde, da meget af hendes hæk er gået ud. Der er flere rundt om i haven, som også skal graves op. Så som du kan se, så skal der bruges mange timer endnu, før jeg har en pæn have igen.

I dag har jeg siddet og lavet en havetegning, og senere på sommeren får jeg besøg af en, der er rigtig god til at lave haver, med de planter man har i haven, og så skal der nok også indkøbes lidt flere.

Jeg har også samlet mange dræbersnegle i haven, adr... de er bare ulækre, ja tro det eller ej men har samlet flere end 500 ind nu. Så forlede kom søde Bettina og gav mig disse...
13 vinbjergsnegle, de skulle så gerne æde sig store i dræbersnegleæg. Håber det hjælper. For sjov har jeg skrevet numre på dem, og i går mødte jeg nr. 8 i dag nr. 11 :)

Jeg har også været i Ikea nogle gange her i sommer, det sidste jeg har købt var i fredags. Skoskabe som tog nogle af mine timer i går, da de skulle samles, men flotte tager de sig ud i min nye gang.
Walther hjalp mig en smule :)
Tak fordi du kiggede med. Rigtig god dag til dig.




torsdag den 7. juli 2011

Lidt af hvert

Jeg har ferie lige nu, og det er dejligt at have tid til at få lidt skik på haven. Der er vist ikke gjort meget her i mange år. Der er mange spændende planter, de dukker op, når jeg får fjernet alt græsset og ukrudtet.
 Sådan så hele bedet ud, med højt græs.
Og sådan ser det ud nu. Der var meget der skulle køres væk.
Her er et andet bed, jeg har fundet planterne,som skal blive.

Det pynter på det. Men der er lang vej igennem hele haven endnu.
Og så skulle min bror og svigerinde bruge et kort til efterkonfirmation.
Jeg har brugt en af Donnas skabeloner.

Ha en rigtig god aften.