søndag den 28. november 2010

1.adventsøndag

Ja så er det allerede 1. søndag i advent, jeg har pyntet op til jul i lejligheden, lidt mærkeligt at pynte op, da jeg skal finde nye pladser til julepynten. Da jeg har boet det samme sted i 16 år, har jeg jo fået lidt vaner, hvor jeg plaserer de forkellige nisser. Og næste år skal jeg så til at finde nye pladser igen, for der er jeg da forhåbentlig færdig med at renoverer mit hus. Det går lidt langsomt lige nu, der er jo sneen, og min broder som hjælper mig bor på landet, og jeg mener landet.... Han har en lang markvej han skal ind ad, inden han når til gården og vejen fyger hurtigt til. Og der har også sneget sig en pigejulefrokost ind i kalenderen. Nu håber jeg at smeden snart kommer og at vi kan få afmonteret hele badeværelset, væltet væggen ind til det lille rum, der skal lægges til badeværelse, og så brække gulvet op og kørt sand væk. Derefter kan vi forhåbentlig komme til at isolere og få lagt gulvvarmerørene i hele huset inden, der skal støbes gulve.
Der er stadig meget at lave, men det skal nok blive godt. Leder stadig efter kablet til mit kamera, når jeg finder det, skal jeg nok lægge billeder på bloggen.
 Sov godt.

mandag den 15. november 2010

travl weekend

Det har været en travl weekend. og lige om lidt skal jeg ned og tage det sidste tapet ned, føler det er spildt arbejde, da væggen skal væltes. Men hvis der er tapet på murstene i kontaineren så bliver det dyrt at få den tømt, derfor må jeg bidde i "græsset" og knokle på.

Vi har fået korken der lå øverst på gulvene væk, og banket  det første lag af stue-, soveværelse- og køkkengulvet op.  Det er tungt arbejde, men mureren skal jo ned og skifte det nederste af væggene fra i morgen.

Vi skal til at banke flere gulve op i eftermiddag. Pyha...... håber godt nok at det hele bliver godt.

Ha en god dag

torsdag den 11. november 2010

Jubiii

Endelig fik jeg grønt lys fra forsikringen. Så renoveringen begynder i næste uge. Ih hvor bliver det dejligt.
Mangler kun at de også skal sige god for tilbuddet fra tømmeren.

Glæder mig til at komme i gang, da der nu er gået 3 mdr siden jeg overtog huset, og hvis ikke der ikke havde været så meget galt med huset, kunne vi have været færdig.

Men nu kan jeg da se lys forude. :)

God nat til jer alle.

onsdag den 10. november 2010

Endelig en afgørelse

Så fik jeg endelig en afgørelse fra forsikringen, men....... de havde lige skåret 40.000 kr af tilbuddet fra mureren. Så endnu en gang måtte jeg ringe og sige det ikke kunne være rigtigt, da jeg kun har en selvrisiko på 5.000,00 kr.
Så vente lidt igen, håber at jeg får grønt lys i morgen, for det ville være dejligt, hvis jeg kunne komme til at male væggene, når jeg får juleferie, hvilket jeg har i 14 dage i år. :)

Med udsigten til en lang byggeproces, må jeg hellere komme i gang med at planlægge indbydelser og bordkort til Lines konfirmation. Har bedt Line om at finde ud af hvilke farver hun kunne tænke sig.

Når vi er flyttet ind i huset, er der nok ikke længe til den 1. maj hvor Line skal konfirmeres og så skulle alt jo gerne flaske sig.

I aften skal jeg sy de sidste par vanter sammen, som jeg har strikket på bestilling, og så skal de filtes i vaskemaskinen.
Ha en god onsdag aften.

onsdag den 3. november 2010

Nu sker der noget....

Hej alle
Har i dag været nede i huset og talt med den sidste taksator og mureren var der også. Sidder  i dette øjeblik og venter på at få en opringning. For nu mangler jeg kun at få at vide, at vi må begynde på renoveringen af huset. :)
Det bliver så godt at komme igang. Har ventet på dette øjeblik i næsten 3 mdr. nu.
Men der er lang udsigt alligevel, til at vi kan komme til at flytte ind. Jeg glæder mig, bare det at se der sker noget.

Jeg skal have taget det gamle køkken ned, da vi skal have skiftet det nederste på alle indervægge og nye gulve over alt. Og det når vi, til at kunne støbe gulvene, går der jo yderligere 4-5 uger før de er så hærdet at vi kan lægge gulve på.

Ja jule må vi holde i denne lejlighed, vi er blevet genhuset i. Men det er også helt okay.

Så nu håber jeg, at jeg kan finde ledningen til kamaraet, så der kan komme lidt billeder på bloggen.
Ha fortsat en god dag...