tirsdag den 30. juni 2009

Så er der gået nogle dage med Walther

Hej alle
Så er jeg langt om længe på bloggen igen. Vi har nu haft Walther i 14 dage. Ja tiden flyver, her lidt om de dage.
Vi kørte til Kruså onsdag den 17. juni for at hente Walther hjem. Ja det vil sige, der var 3 hvalpe at vælge imellem. Det er da noget svært at finde den rigtige, derfor gav vi os god tid. Men vi var alle 3 enige om at det skulle være ham her.




Han var den af hvalpene, som vi synes var lige os. Og det har vi ikke fortrudt. Hold da op hvor er han dejlig og meget nem. Vi må sige at han og hans søskende er blevet præget meget godt. Walther sov næsten hele vejen hjem og det vil sige en køretur på ca 4 timer. Det var kun den sidste halve time han var vågen. Vi lavede et lille hvil efter en time, men det var mest fordi Line skulle tisse :)


Her har vi lige placeret Walther i en klapkasse, håbede at denne kunne være rar at ligge i på turen.



Og de næste nætter satte jeg uret, så vi kunne komme ud og tisse, allerede efter første nat, vækkede Walther mig. Ja det gør han faktisk stadig, de fleste nætter.

Nu er han 10 uger og har allerede lært at sitte og dæk. Mest hvis vi har godbidder i hånden. Det er nu alligevel hurtigt han har lært det.
Han elsker også at gøre ting for at få sit mad. Vi smider det på græsplænen, eller i en kugle der skal trilles, før der kommer noget ud eller en plastflaske.
Det var lidt fra de første dage. Nu har jeg snart 4 ugers ferie, så håber jeg at jeg kan finde en rytme med at skrive næsten hver dag.

Knus
Mie

søndag den 7. juni 2009

Hvalpebesøg i Kruså

Hej alle
Så gik turen til Kruså, godt at Susanne og Henrik, kunne køre. Vi var lige et smut over grænsen før vi tog ud og så på hundene. Nej, hvor var det nogle dejlige hunde vi blev mødt af. Alle 4 voksne gav os lige en velkomst. Og så var der ro, fordi vi skulle jo lige kæle og klappe dem. Det var dejligt at se, hvor rolige og tillidsfulde de er. Altså rigtige lækre hunde.
Og så var det hvalpenes tur, sikke dejlig omgivelser de har, lige fra en halv stue, til mini agilitybane i haven, ja selv trappen ned fra den nye terrasse var lavet så trinene passede til hvalpene.
Og hvalpene var så lækre, ja dem alle og sikke en dejlig livlig flok, hele 7 stk. Det var en dejlig oplevelse. Line var rigtig god til at håndtere dem, og synes jo at alle var dejlige og sjove.


Nu venter vi så spændt på hvilken der skal flytte hjem til os i uge 25.
Her vil I kunne komme til at følge med i Walthers liv i det Nordjydske.
Mie


fredag den 5. juni 2009

Hvor surt kan det være...

Hej alle

Ja jeg ved det er længe siden jeg har været på siden, men mine arme og fingre er lidt trælse lige for tiden, så det bliver ikke til så meget.

Pinsen brugte jeg på stranden sammen med Line, dejligt at slappe af og nyde det gode vejr, når nu det var her.

I dag var vi på vej til Kruså, da vi skulle ned og kigge på hundehvalp, men........ syd for Randers gik bilen i stå, medens vi kørte 130 km/t. PYHA det var ikke sjovt. Nu står den på værksted i Randers og kan ikke laves før på mandag. SURT! Så vi måtte tage toget hjem igen, uden at have set hvalpen. ØV!!!

Line er selvfølgelig skuffet, nu har hun tigget i næsten 3 år om at få en hund igen.
Men vi er ved at finde en løsning så vi kan komme af sted på søndag. Håber det lykkedes.

Jeg skal nok hurtigst muligt vende tilbage med mere og billeder selvfølgelig. Og jeg ved at Sofie i Hjørring vil følge med i opvæksten af hunden, da vi tit har snakket om hund osv.

Hvis du vil se hunden er den fra denne kennel. http://www.schapenlund.dk/